Iskiassmerter? Piriformis syndrom? Stram hofte? Overbelastet i lysken? Træt i hoften? Instabilt bækken? Klik og “klonk” fra hoften? Nedsat ballefunktion kan komme i mange forklædninger.

Hos sportsclinic ser vi utallige og meget forskellige overbelastningsskader, for eksempel hofteproblemer, der alle kan ledes tilbage til en nedsat funktion af den største muskel i din krop, nemlig den store ballemuskel – “gluteus MAXIMUS” på fagsprog.

I denne blog vil vi kigge nærmere på, hvad der kan ske omkring hoften, når den store ballemuskel er inhiberet. “Inhibering” er et neurologisk udtryk, som beskriver at nervesignalerne til og fra den store ballemuskel er nedsat, hvilket gør at musklen præsterer dårligt og har nedsat funktion. Dette er relevant at nævne, fordi du desværre godt kan have en stor og flot bagdel, som isoleret set tester meget ringe. Du kan desværre også godt have en bagdel, der både er lettere skrumpet OG tester dårligt.

Funktionen af den store ballemuskel

For at denne blog giver nogen mening, må vi først definere hvad den store ballemuskels primære funktion er i relation til hofte- og bækkenleddet.

Forløbet af musklen samt fiberretningen indikerer, at musklen er ideel til at holde os oprejst, stabilisere bækkenleddet (SI-leddet), føre benet bagud, ud til siden og udadrotere det. Ydermere er der en funktionel sammenhæng med modsatte skulder og arm.  Den har rimelig mange funktioner! Men er selvfølgelig ekstraordinær vigtig for at vi kan gå og løbe effektivt.

I relation til hofteproblemer, er det mest relevant at se på hvordan kroppen kan kompensere, når ballens evne til at udadrotere benet(lateral rotation) er nedsat, samt hvilke problemer dette kan give.

Når ballen ikke udadroterer dit ben, kommer mindre muskler på overarbejde

Musklerne der har mulighed for at kompensere for ballen og hjælpe med at udadrotere dit ben, er den berygtede ”piriformis”-muskel samt andre dybereliggende hofte/ballemuskler.

Disse muskler er mindre, korte og lokale muskler, som er designet til at stabilisere bækken- og hofteleddet samt fintuning ved større bevægelser. Når den store ballemuskel er i dvale, må en eller flere af disse muskler træde til for at kompensere for den manglende udadrotation af benet. Øget opspænding og stramhed af disse forringer biomekanikken omkring hofteleddet, hvilket øger risikoen for skader og symptomerne nævnt tidligere. Nedsat bevægefrihed er hjernens strategi for at stabilisere og fiksere et område der ikke er fuld kontrol over.

Når en muskel er tilstrækkelig overbelastet og irriteret, kan det bidrage til smerte lokalt ved musklen og refereret til større områder. Ved piriformis-syndrom mærkes dette typisk dybt i ballen og i bag/yderlår og nogen gang helt ned til underbenet. Da iskiasnerven bevæger sig i tæt relation til, og i sjældnere tilfælde lige igennem, piriformismusklen, kan overbelastning af denne nemt resultere i irritation af nerven.

Overspændte og forkortede dybe rotationsmuskler ender nemt med at øge stresset på forsiden af hoftekapslen, hvilket kan lede til inflammation af ledkapsel, ledlæbe og muskelsener der løber henover her. Hofteklik ved bestemte bevægelser, er typisk senen af hoftebøjeren som ”smutter”. Ved kraftigere ”klonk” er det undertrykket i hofteleddet som bliver frigivet – ligesom når du ”popper” fingre/knoer. Alt sammen en reaktion på uhensigtsmæssig biomekanik omkring hofteleddet.

Jeg må hellere komme i gang med at få balder af stål!

Ja, men kun hvis du kan få kontakt til den! Med det mener vi, at den ikke er neurologisk inhiberet (se første afsnit for forklaring). Er din store ballemuskel meget inhiberet, er det en god idé, at få nogen til at hjælpe dig med at få kontakt til den. Der er mange måder at træne sin store ballemuskel på, men det vigtigste er, at din øvelse rent faktisk gør dig træt og ”træningsøm” i den – ellers er den nok inhiberet.

Kommentarer

kommentarer