Når man arbejder med entusiastiske motionister og atleter møder man tit mentale indstillinger som ”det skal trænes væk”, ”det skal gøre ondt, før det gør godt”, ”jeg er skadet, ergo må jeg være for svag” og så videre. Det er ikke usædvanligt, at vi møder temmelig succesfulde motionister (om end skadet), som ikke har lyst til at stoppe med træne, men har en forventning om, at de er for ”svage”, og det derfor må være nogle ”fancy” øvelser, der skal fixe problemet – altså mere træning. Udfordrer man tankegangen lidt, og spørger hvornår vedkommende regner med, at deres overbelastede muskel eller sene skal restituere og genopbygge sig mellem deres træningspas og de isolerede øvelser de regner med at få, ser de ofte lettere forvirret ud.

Træning er nedbrydning af kroppen

Jo, den er god nok. Træning i sig selv er ikke det der gør dig stærkere, hurtigere eller sundere – det er restitutionen efterfølgende. Når du har trænet har du stresset dit bindevæv og dit kredsløb (afhængig af hvad du har lavet selvfølgelig), og vores fantastiske krop og hjerne vil registrere dette, og efterfølgende genopbygge sig til niveauet før plus lidt ekstra, så vi næste gang er lidt bedre forberedt på samme udfordring. Dette kræver selvfølgelig at ressourcerne til genopbygningen er der, og at nervesystemet er i balance. De fleste vi møder er godt klar over, at vil du løbe et halvmaraton, er det ikke optimalt at leve af chokopops med mælk. Hvad mange ikke så tit tænker over er, hvor mange andre faktorer der kan forringe ens restitution.

Vores trekantede binyrer (adrenals) bliver aktiveret, når vores stressrespons bliver aktiveret.

Restituer bedre ved at identificere og begrænse ”stressors”

Som moderne mennesker bliver vi bombaderet med begivenheder hver dag der aktiverer vores stressrespons. På vej til arbejde er vi allerede lidt stressede fordi vi er for sent på den, på cyklen undviger vi med nød at næppe at støde sammen med en anden trafikant, vi når lige akkurat over det mørkegule lys, på arbejdet er en af kollegaerne ubehagelig, og så fik man heller ikke lige sovet nok, fordi børnene er syge. Samtidig er vi, med vores højtudviklede hjerne, i stand til at igangsætte vores stressrespons alene ved at tænke på eller mindes en stressfuld begivenhed. Det kan du høre lidt mere om her:

VIDEO

Vores stressrespons aktiveres af den del af vores ubevidste nervesystem kaldet det sympatiske nervesystem (fight and flight), og får at restituere effektivt skal vi bruge den modsatte komponent kaldet det parasympatiske nervesystem (rest, digest and recover).

Det vil være individuelt hvad man påvirkes mest af, bortset fra kost og søvn som gælder alle, men vil du forbedre din restitution og derved udbyttet af din træning, så burde du tænke over det og justere efterfølgende. Rammes du alligevel stadig af de samme problemer igen og igen, så kig forbi og lad os finde ud af hvorfor.

God restituering 🙂

PS: Når det er sagt er der nogle redskaber som kan hjælpe og fremme den muskulære restitution. Det vil vi skrive lidt mere om på et senere tidspunkt, men du kan se mere på: http://prehab.dk/

Kommentarer

kommentarer